
06/09/2025 0 Kommentarer
Ingemanns trioen - Livet, lyset og sangens mirakel
Ingemanns trioen - Livet, lyset og sangens mirakel

Ingemann-trioen tilbyder en sang- og musikfortælling om romantikkens store digter Bernhard Severin Ingemann: om hans liv og digterunivers og hans samtid.
Vi synger og spiller et udvalg af Ingemanns sange i nye, men genkendelige fortolkninger. Sange og fortælling kædes sammen.
Undervejs fortæller vi:
- om hans lykkelige barndom i præstegården i Torkilstrup - om ungdommen i København med sygdom, depression og krigstraume – og om voksenlivet i Sorø med sin elskede Lucie.
- om hans digterunivers: salmerne, sangene, digtene, romanerne og eventyrene
- om de litterære og religiøse fighter mellem ham romantikkens andre ”store”.
- om hans udogmatiske og grænseløse religiøsitet.
- om samtiden med politisk, økonomisk og militært kaos – Danmarks store deroute – og om Guldalderen
- og om hvordan lyset hos Ingemann altid vinder over mørket.
Og så gør vi os tanker om, hvad der gør ham relevant også i vores egen samtid.
Vi starter programmet med at synge sammen med publikum.
Musikken
De tre rutinerede musikere har rødder i jazzen, folkemusikken, teatermusikken, latinamerikansk musik og i visetraditionen. I Ingemann-trioen mixes rødderne til et nyt musikalsk udtryk i de vidunderlige sange. Til enkelte af sangene præsenteres ny musik.
Ingemann-trioen består af:
Jakob Kiørboe Sang, fortælling og percussion m.m.
Torben Heegaard Sopran, altsax, tværfløjte m.m.
Johannes Madsen Keyboard
Kommentarer