Familie festival

Familie festival

Familie festival

29. juni 2026 - 3. juli 2026
Tersløse kirke og sognegård, Holbergsvej 82, 4293 Dianalund

I uge 27 inviterer Dianalund kirkerne hele lokalområdet til en stemningsfuld og hyggelig festivaluge, hvor der hver dag er oplevelser for både børn og voksne.

 Her er der plads til leg, musik, fællesskab og gode sommerminder - og alle er velkomne! 

Festivalugen er skabt med ønsket om at samle mennesker på tværs af generationer og give især børnene nærværende og inspirerende oplevelser i øjenhøjde. 

Alle arrangementer starter kl. 13.00 og foregår i Tersløse Sognegård eller kirke.

 Program for festivalugen: 

Mandag 29. juni - sæbebobledag :

Vi skyder ugen i gang med en legende og let start, når vi inviterer til bobledag med masser af sæbebobler, grin og sommerstemning. 

Tirsdag 30. juni - klaverkoncert for børn:

 Glæd jer til en særlig koncert, hvor klassisk musik formidles i børnehøjde. Koncerten præsenteres af pianister kendt fra Løvehavekoncerterne i Sorø, bl.a. Ida Nystad og Magnus Most. Programmet varer ca. 30 minutter og byder på stemningsfuld musik og festlige indslag, herunder firhændigt klaverspil. Undervejs fortælles der levende om musikken og instrumenterne, så børnene bliver taget med ind i en spændende musikalsk fortælling. Koncerten er arrangeret af Sorø Historiske Festival og har fri entré. 

Onsdag 1. juli - sommerhygge i sognegårdshaven

En hyggelig dag for børn i alle aldre, små børn i følge med ders voksne. Vi starter med leg og spil og sætter hoppeborg op, og slutter med at riste pølser over bål. Undervejs vil der være skattejagt

Torsdag 2. juli - fælleskor/familiekor - tag din sangbog med!

Vi samles om sangen og inviterer både børn og voksne til at synge med i et uformelt og inkluderende fællesskab. Vi synger fra "De små synger", samt "højskolesangbogen"

Fredag 3. juli - splashdag

En dag med vandlege, grin og masser af energi - husk skiftetøj! 


Se mere under de enkelte dage 

Festivalugen er gratis og åben for alle, og vi glæder os til at skabe en uge fyldt med liv, musik og fællesskab sammen med jer!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed