Wingman - nyt fællesskab for mænd i Dianalund

Wingman - nyt fællesskab for mænd i Dianalund

Wingman - nyt fællesskab for mænd i Dianalund

Torsdag 9. april 2026, kl. 18:30
Tersløse sognegård, Holbergsvej 82, 4293 Dianalund

Fra april starter Dianalundkirkerne et nyt månedligt initiativ for alle mænd uanset alder, tro eller baggrund

Wingman er for alle mænd. Unge og ældre. Håndværkere, erhvervsfolk, studerende, pensionister – og alt derimellem.

Hvorfor kun for mænd? Fordi der er noget særligt ved et rum, hvor mænd kan tale frit sammen. 

Wingman er ikke et traditionel "kirkeligt" møde. Det er et fællesskab, hvor vi mødes på tværs af forskelle.  Hver aften har sit eget tema – altid med fokus på politik, samfund og tro.

Vi begynder aftenen med et fælles måltid, derefter følger et oplæg om et aktuelt emne, og til sidst kaffe og snak.

Første Wingman-aften finder sted 9. april i Tersløse Sognegård. Temaet er højaktuelt: “Den nye globale verdensorden”: Hvad betyder det, at USA nytænker sin udenrigspolitik - og er USA fortsat vores ven? Kan Europa klare sig uden USA? Og hvad betyder det hele for Danmark og for os?

Oplægget holdes af sognepræst Alexander Schultz, der har arbejdet 12 år som diplomat og 8 som virksomhedsleder i Kina.

Der serveres mad (30 kr.), men man er velkommen uanset økonomi. Tilmelding sker til Alexander på sms (52706123) eller mail (alsc@km.dk).

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed